Tidsbestilling onsdag kl. 13-18 og torsdag kl. 13-17 på +45 72 13 60 00
Tidsbestilling onsdag kl. 13-18 og torsdag kl. 13-17 på +45 72 13 60 00

Føl dig sikker!

Anne Birgitte Haaber
Speciallæge i intern medicin og i medicinsk gastroenterologi. Til daglig arbejder Anne som overlæge og uddannelsesansvarlig på gastroenheden, medicinsk sektion, Herlev-Gentofte Hospital. Derudover er Anne klinisk lektor på Københavns Universitet. Anne er en benyttet foredragsholder. Anne har stor erfaring med kikkertundersøgelser.

Er du dækket?

Klinikken har overenskomst med Den Offentlige Sygesikring og aftaler med førende forsikringsselskaber.

Irritabel tyktarm/colon irritabile

Irritabel tarm/colon irritabile/nervøs tyktarm er en tilstand, hvor der sker en forstyrrelse af tarmens bevægelser, således at tarmindholdet ikke føres fremad mod endetarmen på normal vis. Selve tarmen ser helt normal ud. Denne påvirkning kan både medføre en nedsat eller forøget sammentrækningskraft og deraf nedsat eller forøget fremdrift af tarmens indhold.

Hvordan opstår irritabel tyktarm?

Årsagen til sygdommen er ukendt. Man ved, at risikoen for at udvikle irritabel tyktarm er øget efter en akut mave-tarm infektion. Sygdommen starter ofte i teenageårene eller tidlig voksenalder og varer gerne i adskillige år. Man har en antagelse om, at sygdommen er arvelig og måske aktiveret af forskellige påvirkninger såsom bakterier, stress o.l.

Irritabel tyktarm
Hvad er årsagen irritabel tyktarm?

Årsagen til irritabel tyktarm er ukendt, men en forstyrret kommunikation mellem hjernen og tarmen (hjerne-tarm-aksen) menes at være en del af forklaringen.

Derudover er tarmen hos personer med irriteret tyktarm mere sensitiv (visceral hypersentivitet) og reagerer kraftigere på fx udspilning på grund af luft i maven, hvilket giver mavesmerter.

Mange oplever, at stress og andre psykiske belastninger, uregelmæssige måltider og uregelmæssige toiletvaner fx under rejse kan fremkalde eller forværre symptomerne.

Hvad er symptomerne?

Irriteret tyktarm er en generende, men helt ufarlig tilstand Tilstanden viser sig ved turevise mavesmerter, oppustethed og vekslende afføring – fra hård mave til diarre. Symptomerne opstår ofte efter måltider, og kan tiltage i løbet af dagen og er typisk værst om aftenen, men som ofte bedres eller svinder de efter afføring eller luftafgang.

Symptomerne forværres i forbindelse med stress. Man kan endvidere have en følelse af ufuldstændig tømning af tarmen efter afføring. Ind i mellem kan der være lidt slim i afføringen, men aldrig blod. Irritabel tarm er ofte ledsaget af symptomer fra den øvre del af mave-tarmkanal i form af halsbrand og synkebesvær.

Sygdommen har ofte et vekslende forløb, hvor sværhedsgraden af symptomerne kan skifte fra ganske lette i korte perioder til svære daglige smerter.

Hvordan stilles diagnosen?

Der findes ingen undersøgelse, der kan bekræfte diagnosen irritabel tyktarm. Den stilles derfor på grundlag af de karakteristiske symptomer (ROM III kriterierne) og udelukkelse af andre mulige diagnoser. Undersøgelserne afhænger af alder og symptomer.

Rom-III diagnostiske kriterier

Mindst 3 dage per måned i løbet af de sidste 3 måneder med smerter eller ubehag i maven – som ikke kan forklares ud fra objektive fund – og som har mindst to af følgende tre karakteristika:

  • lindres ved afføring, og/eller
  • er forbundet med forandring i afføringens hyppighed, og/eller
  • er forbundet med forandring i afføringens form (udseende)

Supplerende kriterier:

Følgende symptomer støtter diagnosen, jo flere symptomer jo mere sikker bliver den kliniske diagnose:

  • Unormal afføringsfrekvens (>3 x/dag eller <3 x/uge)
  • Unormal form af afføringen (hård/klumpet eller løs/vandig)
  • Unormal pressen for at få afføring
  • Pludselig afføringstrang
  • Følelse af manglende tømning
  • Slim i afføringen
  • Luftgener, oppustethed eller udspilet mave

Diagnosen stilles på de typiske symptomer og på undersøgelser, der udelukker andre lidelser. I mange tilfælde vil sygehistorien alene være tilstrækkelige til, at lægen kan stille en sikker diagnose.

Man vil nogle gange foretage en undersøgelse af tarmen (koloskopi/sigmoideoskopi) for at udelukke andre sygdomme så som tyktarmskræft eller tyktarmsbetændelse, og sygdomme som stoftskiftelidelser, cøliaki (gluten intolerans), laktose malabsorption og fructose malabsorption kan have et lignende sygdomsbillede.

Hvad er behandlingen af irriteret tyktarm?

Der findes ikke én enkelt behandling, der kan afhjælpe generne ved irritabel tyktarm. Behandlingen skal tilpasses dig, dine symptomer og dine behov.

Det vigtigste er at udelukke en alvorlig sygdom. Hos de fleste er dette tilstrækkelig “behandling”. Tarmen er påvirket af mange ydre omstændigheder som illustreret i figuren.

Fiberrig kost og regelmæssige afføringsvaner vil kunne bedre forstoppelsen. Ekstra fibertilskud kan dog øge luftgenerne hos enkelte personer. Man bør holde sig fra mad, som man mener, kan give gener.

Afføringsmidler bør bruges så lidt som muligt, med undtagelse af de såkaldte bulkmidler (fiberprodukter), som blødgør og øger mængden af afføring. Loperamid nedsætter fremdriften/peristaltikken i tarmen og kan virke gunstigt på generende diaré. Andre former for medicin har ikke vist effekt, men nyere medikamenter er under afprøvning.

Drik rigelig væske daglig. Dyrk motion daglig. Motion modvirker forstoppelse og regulerer tarmbevægelserne. Lad generende tarmluft slippe ud.

Undgå større forbrug af kaffe, cola, sodavand m.m.

Desværre findes der ikke noget mirakelmiddel mod colon irritabile. Det er derfor vigtigt at fokusere på alle faktorerne i cirklen. Det kan være forskellige fokus, der kan hjælpe hos den enkelte.

Visse midler har dog effekt hos nogle og kan med en fordel afprøves:

  • Probiotika – mælkesyrebakterier er fredelige tarmbakterier, som er gode for tarmen.
  • Pebermynte – i kapsler mindsker mavesmerte hos nogle patienter. Kapslerne kan købes på internettet og dagsdosis bør være 0.2-0.4 ml 3 gange dagligt.

Diæt:

FODMAP diæt er udviklet i Australien og har vist at give symptomlindring hos en del af patienterne med colon irritabile. Diæten går ud på at udelukke en lang række kortkædede kulhydrater, da disse har vist sig at være særligt generende for en irritabel tarm. Diæten er bl.a. uden laktose (mælkesukker), hvede og rug, polyoler (sukkeralkoholer) og med begrænsede mængder fruktose (frugtsukker).