Divertikler skyldes udposninger af tyktarmslimhinden gennem tyktarmvæggens muskellag. Der kan være nogle få divertikler, men oftest findes der mange, og hyppigst i den venstre del af tyktarmen. Størrelsen på divertikler kan variere.
I langt de fleste tilfælde medfører divertikler ingen symptomer eller gener. Man regner med, at kun 10-20 % vil få gener fra disse.
Divertikler i tyktarmen kommer med årene. Over 30 % af alle 60-årige og over 50 % af alle 70-årige har divertikler.
Der er formentlig mange flere faktorer, som danner grundlag for divertikelsygdom. Mekanismen er forhøjet tryk i tarmen kombineret med svage partier i tarmvæggen.
Personer der lider af irritabel tarm, eller har forstoppelse har større risiko for at udvikle divertikler
Fiberfattig kost bliver opfattet som en risikofaktor, da det øger risikoen for forstoppelse, men vi ved det ikke med sikkerhed.
Langt de fleste med divertikler har ikke symptomer. Symptomerne ved divertikelsygdom er afføringsændringer – forstoppelse er hyppigere end diarré. De r kan være luftgener og smerter, som kommer og går, og som bliver lindret af tarmtømning.
Divertikulit er betændelse i vævet rundt om divertiklet, og er et sygdomsbillede med feber, vedvarende mavesmerter på venstre side, luftgener, kvalme og enkelte gange blodig afføring. Behandlingen er antibiotika i 7-10 dage. De allerfleste kan blive behandlet hjemme med udmærket resultat hos 70-100 %. Alvorlige tilfælde af akut divertikulit kan kræve indlæggelse. Har man vedvarende tilfælde med diverticulitis, kan operation blive nødvendig med fjernelse af det syge stykke tarm.
Alle patienter der har haft et tilfælde med divertikulitis bør koloskoperes i rolig fase, dvs efter ca 6 uger.
Man anbefaler fiberrig kost, motion og rigelig væskeindtagelse for at modvirke udviklingen af divertikler. Hvis man er forstoppet, bør man anvende blødgørende afføringsmidler.
Anne B. Haaber 2022