Tidsbestilling onsdag kl. 13-17 og torsdag kl. 13-17 på +(45) 72 13 60 00
Tidsbestilling onsdag kl. 13-17 og torsdag kl. 13-17 på +(45) 72 13 60 00

Kronisk betændelse i bugspytkirtlen

HVAD ER KRONISK BETÆNDELSE I BUGSPYTKIRTLEN?

Bugspytkirtlen (pankreas) er en ca. 15cm lang og 3cm bred kirtel, som ligger bag mavesækken. Kirtlen har 2 funktioner i din krop; den producerer enzymer og insulin. Enzymerne sørger for fordøjelsen af fedtstoffer, proteiner og kulhydrater. Og insulinen hjælper med at regulere blodsukkeret. 

HVAD ER KRONISK BETÆNDELSE I BUGSPYTKIRTLEN? 

Ved kronisk betændelse i bugspytkirtlen er kirtlens væv delvist omdannet til arvæv. Det betyder, at bugspytkirtlen ikke længere fungerer optimalt, at bugspytkirtlen ikke længere kan producere fordøjelsesenzymer i samme grad som den raske bugspytkirtel. De fleste patienter med kronisk betændelse i bugspytkirtlen producerer normal insulin. Hos nogle kan bugspytkirtlen dog ikke længere producere tilstrækkelig insulin.

HVAD ER ÅRSAGEN TIL KRONISK PANCREATITIS?

Den hyppigste årsag (70-80 %) til kronisk betændelse i bugspytkirtlen er alkoholmisbrug samt rygning. Galdesten kan også give kronisk betændelse i bugspytkirtlen. Sjældnere årsager er forhøjet calcium i blodet, forhøjede fedtstoffer i blodet, arvelige tilstande og forskellige medikamenter.                                           

HVAD ER DE TYPISKE SYMPTOMER PÅ KRONISK BETÆNDELSE I BUGSPYTKIRTLEN?

Mavesmerter er ofte det mest markante symptom, men vægttab, diarre og sukkersyge er andre typiske symptomer på kronisk bugspytkirtelbetændelse.

HVORDAN BEHANDLER MAN KRONISK BETÆNDELSE I BUGSPYTKIRTLEN?

Følgende typer medicin kan være nødvendige i behandlingen:

  • Smertestillende tabletter som fx paracetamol eller evt. stærkere midler. Behandlingen er vanskelig, fordi behovet for smertestillende hurtigt bliver højt. Der er betydelig risiko for at udvikle narkomani, hvilket ofte kommer i forlængelse af et alkoholmisbrug. Da det drejer sig om en kronisk tilstand, vil lægerne bestræbe sig på at undgå at give den syge for stærke smertestillende midler. Der findes smertestillende midler mod nervesmerter, som kan forsøges
  • Enzymer som tablet kan bedre optaget af næringsstoffer i tarmen. Brug af disse enzymer kan også bidrage til at reducere smerterne
  • Næringskoncentrat ved stort fedttab i afføringen
  • Tilskud af fedtløselige vitaminer
  • Insulinbehandling ved sukkersyge
FORDØJELSESENZYMER

En rask bugspytkirtel producerer de enzymer, der sørger for fordøjelsen af fedtstoffer, proteiner og kulhydrater. Men når man har kronisk betændelse i bugspytkirtlen, kan bugspytkirtlen ikke længere selv producere disse fordøjelsesenzymer.

Creon® erstatter de enzymer, som din bugspytkirtel ikke længere producerer. Enzymer, der er vigtige for fordøjelsen af fedtstoffer, proteiner og kulhydrater. Enzymerne sørger for at nedbryde maden og frigive nærringsstofferne i maden.

Det er vigtigt at tage Creon® hver gang, du spiser, også når det kun er en lille snack. Så husk at tage Creon® med dig, når du skal ud. Du behøver dog ikke tage Creon®, når du spiser et æble, en sodavandsis eller et stykke chokolade, da det ikke indeholder fedt og protein.

Der er vigtigt, at du tager din Creon® enzymkapsel samtidig med, du spiser eller drikker. En god regel er at tage Creon® efter den første bid eller den første tår. Hvis du tager kapslerne inden eller efter maden, har de ingen effekt, og du kan opleve gener som mavesmerter, oppustethed og fedtet afføring.

Creon® enzymkapsel skal synkes hel sammen med et stort glas vand. Kapslen må hverken tygges eller knuses. Hvis du har svært ved at synke kapslen, kan du i stedet åbne den og blande indholdet i det, du drikker; Gerne sammen med fx yoghurt eller juice.

Creon® er en livslang medicinsk behandling. Din læge søger individuelt tilskud til dig. Det er derfor vigtigt, at du gemmer dine kvitteringer, så du får refusion, når tilskuddet træder i kraft

KOST OG VITAMINER

Spis en varieret kost. Spis gerne 3 hovedmåltider og 1-3 mellemmåltider hver dag. 

Hvis du ikke har så meget appetit, er det en god ide at få ekstra energi og protein fx via proteindrik, mælk, kakao, koldskål, ymer eller lignende produkter. HUSK AT TAGE CREON® SAMMEN MED DISSE DRIKKE!

Det er en god ide at tage en vitamintablet dagligt. 

Nogle har behov for D-vitamin og kalktilskud for at forebygge knogleskørhed (osteoporose)

UNDGÅ TOBAK OG ALKOHOL

Alkohol hæmmer optagelsen af næringsstoffer og nedsætter dannelsen af enzymer i bugspytkirtlen.

Rygning forværrer bugspytkirtlens tilstand, gør det svært at tage på i vægt og giver smerter.

Ligesom al anden medicin kan Creon® give bivirkninger. Det er dog ikke alle, som vil opleve dette. Mulige bivirkninger er: mavesmerter og forstoppelse.

Føl dig sikker!

Anne Birgitte Haaber

Speciallæge i intern medicin (1998) og i medicinsk gastroenterologi (1999).

Anne har tidligere arbejdet som overlæge og uddannelsesansvarlig på gastroenheden, medicinsk sektion, Herlev-Gentofte Hospital.

Desuden har Anne været uddannelsesansvarlig overlæge og undervist som klinisk lektor på Københavns Universitet. Anne er en benyttet foredragsholder. Qua Annes store erfaring med kikkertundersøgelser, bliver Anne ofte opfordret til at deltage i forskningsprojekter.

Er du dækket?

Klinikken har overenskomst med Den Offentlige Sygesikring og aftaler med førende forsikringsselskaber.