Cøliaki er en tyndtarmssygdom, hvor gluten-proteiner fra kosten medfører en immunreaktion i tarmslimhinden og nedsat funktion af tarmen. Hyppigheden i den vestlige verden er ca. 1 %, og sygdommen kan opstå hos både børn og voksne. Ved cøliaki er livslang glutenfri diæt vigtig for at sikre normal optagelse af næringsstoffer, vitaminer og mineraler. Ubehandlet medfører cøliaki en øget risiko for vitaminmangel, knogleskørhed og kræft i lymfesystemet.
Diagnosen stilles på specialafdeling/speciallæge. For med sikkerhed at kunne stille diagnose kræves, at der i en periode på mindst 4 uger er indtaget glutenholdige fødevarer. Diagnosen kræver normalt:
I nogle tilfælde kan bestemmelse af vævstype vejlede, idet der kun hos personer med vævstypen HLA-DQ2 eller HLA-DQ8 udvikles cøliaki. Dog har 20 % af alle en af disse vævstyper, og de fleste af disse har ikke cøliaki
Gluten er en del af proteinet i hvede. Det består af en tredjedel gliadin og to tredjedele glutenin. Gluten anvendes som en samlet betegnelse for de lignende stoffer (komponenter) i rug og byg, dvs. de typer af korn, der giver reaktion hos patienter med cøliaki. Havre har en anden sammensætning end hvede, rug og byg, og havre tåles derfor ved cøliaki. Alligevel er havreprodukter ikke nødvendigvis fri for gluten, idet havre og produkter med havre kan være forurenet eller opblandet med andre korn. Derfor anvendes en særlig fremstillet ren havre.
Spelt, urhvede og emmer er hvedesorter og kan ikke indgå i en glutenfri diæt.
Ved cøliaki holdes en glutenfri diæt, dvs. gluten udelades fuldstændig fra kosten. Herved normaliseres slimhinden i tarmen. Diæten skal holdes livet igennem.
Som erstatning for hvede, rug og byg anbefales andre typer af korn eller planter, f.eks. mel af majs, hirse, boghvede, quinoa (en plante), kikærter eller soja, samt særlige typer af mel baseret på stivelse fra hvede. Der kan købes en række glutenfri varer specielt fremstillet til patienter med cøliaki, f.eks. brød, knækbrød, pasta, kiks, knækbrød, pizzabunde og mysli. Glutenfrit brød kan bages eller købes i supermarkeder, via internettet eller eventuelt hos bageren. Købes brød hos bageren, skal det glutenfri brød bages før alt andet, da der ellers kan ske en tilblanding fra andre meltyper. Glutenfrit brød – fremstillet af stivelse fra hvede eller andre glutenfri typer af mel – har sjældent det samme indhold af næring som almindeligt brød. Det er derfor vigtigt, at der er mulighed for at få vejledning hos en klinisk diætist for at sikre, at du spiser sundt og varieret.
Der kan være gluten i en række fødevarer som pølser, pålæg, f.eks. leverpostej, middagsretter, f.eks. frikadeller, sauce, bagværk, øl og slik. Du skal derfor lære at læse varedeklarationen. Er der hvede, rug eller byg i en vare, skal det deklareres. De fleste øl, som er brygget på byg, indeholder gluten i forskellig mængde og må frarådes. Der findes enkelte øl, der er glutenfri og som kan købes i supermarkeder eller via internettet.
Fødevarer, der er mærket med “glutenfri”, må indeholde op til 20 mg gluten pr. kg. Fødevarer med op til 100 mg gluten pr. kg kan mærkes “meget lavt indhold af gluten” og kan anvendes.
Hvis der står “spor af gluten” på deklarationen, må produktet gerne anvendes. Tilskudsdrikke og sondeernæring indeholder ikke gluten.
På det tidspunkt, hvor du får stillet diagnosen cøliaki, får du i en blodprøve målt, om du har mangel på vitaminer og mineraler. Det drejer sig især om jern, folinsyre, vitamin B12 og vitamin D. I en periode kan det derfor være godt at tage vitamintilskud – dette planlægges sammen med lægen. Når tarmen er normal, optages vitaminer og mineraler igen normalt.
En del patienter med cøliaki får ikke dækket deres behov for fibre. Der bør derfor anvendes melblandinger med et højt indhold af fibre eller evt. tilsættes ren havre, loppefrøskaller (HUSK) eller ærtefibre til det glutenfri brød.
Hvis du har cøliaki, kan du muligvis også have lactose-intolerans, da det enzym, der spalter mælkesukker (lactase) findes yderst i fimrehårene i tyndtarmen. Evnen til at tåle mælkesukker genvindes efter nogle måneder med glutenfri diæt. I mellemtiden må du spise mad med et lavt indhold af lactose, d.v.s. anvende laktosefri mælk og laktosefri yoghurt eller anvende enzymet lactase til at opløse mælkesukker.
Når diagnosen cøliaki er stillet, tilbydes du samtale med en klinisk diætist. Det er individuelt, hvor mange samtaler, der er behov for. Kontrol omfatter blodprøvetagning og samtale. I starten kontrolleres cøliaki-antistof hver 3. måned, til det er normalt. Derefter er årlig kontrol af antistof og vitaminer tilstrækkelig.
Da man har en øget risiko for knogleskørhed (osteoporose) vil man blive screenet for dette ved en DEXA-scanning.
Alle førstegrads slægtninge bør også screenes for cøliaki.
Du kan læse mere om cøliaki og glutenfri produkter hos Dansk Cøliaki Forening
(www.coeliaki.dk), Fødevarestyrelsen (www.foedevarestyrelsen.dk), Sundhedsstyrelsen (www.sst.dk) Cøliaki og mad uden gluten, og Medicin.dk (www.medicin.dk). Fødevarestyrelsen udgiver en detaljeret pjece om cøliaki.