Tidsbestilling onsdag kl. 13-17 og torsdag kl. 13-17 på +(45) 72 13 60 00
Tidsbestilling onsdag kl. 13-17 og torsdag kl. 13-17 på +(45) 72 13 60 00

Føl dig sikker!

Anne Birgitte Haaber

Speciallæge i intern medicin (1998) og i medicinsk gastroenterologi (1999).

Anne har tidligere arbejdet som overlæge og uddannelsesansvarlig på gastroenheden, medicinsk sektion, Herlev-Gentofte Hospital.

Desuden har Anne været uddannelsesansvarlig overlæge og undervist som klinisk lektor på Københavns Universitet. Anne er en benyttet foredragsholder. Qua Annes store erfaring med kikkertundersøgelser, bliver Anne ofte opfordret til at deltage i forskningsprojekter.

Er du dækket?

Klinikken har overenskomst med Den Offentlige Sygesikring og aftaler med førende forsikringsselskaber.

Fibre i kosten

Kostråd

De danske kostråd indeholder anbefaling om dagligt indtag af 25-35 g kostfibre, 75 g fuldkorn, 600 g frugt og grøntsager samt kartofler, ris, pasta og nødder og mandler. Fibre, der passerer intakt gennem tarmen eller kun optages i ringe grad, kan binde væske og dermed øge volumen af afføringen og reducere tiden gennem tyktarmen. Bivirkninger ved øget fiberindtagelse er rumlen, luft i maven, oppustethed og øget afgang af tarmluft

Resultater af undersøgelser med fibre

Der er en sammenhæng mellem lav fiberindtagelse (20 g pr. dag kontra 7 g pr dag) og kronisk obstipation. Effekten af fibre synes at være bedre, hvis der også sikres god væskeindtagelse på 1,5-2 liter pr dag.

Studier viser at rugbrød afhjalp forstoppelse, men gav bivirkninger i form af mavesmerter, og oppustethed. Havregrød tilsat havreklid og frugt er effektivt og veltolereret. Hele hørfrø fremfor knuste hørfrø svarende til 1-2 spsk pr dag afhjalp forstoppelse.

Vandopløselige fibre (loppeskalfrø) medfører en hurtigere passagetid gennem tyktarmen.

Fibre har en beskyttende indflydelse på tyktarmspolypper og indtagelsen af kostfibre, særligt fra kornprodukter inklusive fuldkorn virker beskyttende mod tyktarmskræft.

Fibre anbefales som basis behandling til patienter med kronisk forstoppelse.

Hvordan virker loppefrøskaller i mavetarmsystemet?

I mavesækken: hæver loppefrøskaller op med væske og virker allerede i mavesækken, hvor de giver fylde og danner en blød gel, der reducerer tømningshastigheden og dermed øger opholdstiden i mavesækken. Loppefrøskaller kan derfor påvirke appetit og mæthedsfornemmelse.

I tolvfingertarmen: vil loppefrøskallerne binde en del af galdesyrerne og omdanner kolesterol til nye galdesyrer, hvilket menes at være én af virkningsmekanismerne bag loppefrøskallers kolesterolregulerende effekt.

I tyndtarmen:  sker der ingen nedbrydning af fibre, da mave-tarm-kanalens enzymer ikke kan nedbryde disse komplekse kulhydrater. Tarmindholdet indkapsles populært sagt i en fiberrig gel, og påvirker glukose optages og deraf et lavere bloksukkerrespons. Af samme grund anbefales diabetikere at konsultere egen læge ved dagligt indtag af loppefrøskaller, da det kan medføre et reduceret behov for insulin.

Loppefrøskallerne når tyktarmen i ufordøjet tilstand, hvor de geldannende fibre blødgør tarmindholdet og stimulerer tarmens bevægelser og gør det lettere for tarmindholdet at passere.

Loppefrøskaller adskiller sig således fra andre fibre ved at have en geldannende effekt langs hele fordøjelseskanalen, sin langsomme omsætning og evnen til at kunne stimulere mikrobiota i hele tyktarmens længde. loppefrøskaller giver under normale omstændigheder kun giver anledning til moderat luftdannelse.

Fakta om loppefrøskaller

  • Psyllium husk er frøskallerne fra planten Plantago Ovaga Forsk – også kaldet loppefrøskaller.
  • Loppefrøskaller består af 85% kostfibre og er én af de mest fiberrige plantedele, der
  • Loppefrøskaller kan binde mere end 40 gange deres egen vægt i vand.
  • Fibrene har en blødgørende virkning, der stimulerer peristaltikken og reducerer
  • De vandbindende fibre virker samlende på løs afføring og blødgørende på hård afføring.
  • Planteslimstoffer i loppefrøskallerne bidrager med en smøren de og lindrende
  • Loppefrøskaller nedsætter transporttiden i tarmen og kan derfor påvirke absorptionen af andre lægemidler.

I Danmark er det udbredt at anvende en kombination af loppefrøskaller og calcium (i forholdet 2:1) som et moderat, stoppende middel til stabilisering af tarmen efter tarmoperation. Anvendelsen bygger imidlertid på tradition og erfaring, da der ikke findes evidens.