Tidsbestilling onsdag kl. 13-18 og torsdag kl. 13-17 på +45 72 13 60 00
Tidsbestilling onsdag kl. 13-18 og torsdag kl. 13-17 på +45 72 13 60 00

Føl dig sikker!

Anne Birgitte Haaber
Speciallæge i intern medicin og i medicinsk gastroenterologi. Til daglig arbejder Anne som overlæge og uddannelsesansvarlig på gastroenheden, medicinsk sektion, Herlev-Gentofte Hospital. Derudover er Anne klinisk lektor på Københavns Universitet. Anne er en benyttet foredragsholder. Anne har stor erfaring med kikkertundersøgelser.

Er du dækket?

Klinikken har overenskomst med Den Offentlige Sygesikring og aftaler med førende forsikringsselskaber.

Helicobacter pylori

Helicobacter pylori er en bakterie, som kan findes i mavesækkens slimhinde.

Helicobacter pylori (Hp) -bakterien findes normalt ikke i mavesækken, så når Hp-bakterien findes i mavesækkens slimhindelag, er der tale om en infektion. Det vil sige, at man er “smittet” med bakterien, og betændelsen kan være livslang. For de fleste personer er dette en harmløs situation. Man mærker ikke noget ubehag, og kan gå gennem livet med denne infektion, uden at det betyder noget.

Hvordan man bliver smittet, kender man kun lidt til. Hygiejniske forhold spiller dog en væsentlig rolle. I lande, hvor den hygiejniske standard er lav, er der derfor en høj forekomst af bakterien i befolkningen, og 60-100 % er smittede.

Helicobacter pylori
Hvad er symptomerne på Helicobacter pylori-infektion?
  • Langt de fleste, der bliver smittet med Hp, får aldrig symptomer på grund af infektionen
  • Man regner med, at mindre end halvdelen af dem, som er smittet med Hp, får mavesår. Ca. 1 % kan udvikle kræft i mavesækken
  • Hvorfor nogle får mavesår og andre ikke, har vi desværre kun begrænset viden om. Arvelige faktorer og rygning lader til at være vigtige medvirkende faktorer.
Hvordan stilles diagnosen?

Man kan påvise Helicobacter pylori på flere måder:

Prøve fra slimhinden i mavesækken. Man kan tage en prøve af slimhinden under en kikkertundersøgelse (gastroskopi). Prøven bliver herefter undersøgt for, om bakterien er i slimhinden.

Pusteprøve. En pusteprøve foregår ved, at man drikker en væske, som er tilsat et mærket kulstof, der spaltes af Hp-bakterien i mavesækken. Ved at puste ned i et prøverør, kan man ved analyser af udåndingsluften konstatere, at den indeholder det mærkede kulstof. Dette bekræfter, at man har en infektion med Helicobacter pylori.

Prøve af afføringen. En prøve af afføringen, hvor man påviser dele af Hp-bakterien i afføringen. Den kan som pusteprøven også bruges til at kontrollere, om bakterien er fjernet efter en behandling.

Hvordan behandler man Helicobacter pylori infektion?

De personer, der ingen symptomer har, behøver ikke at få fjernet Hp-bakterien fra mavesækken. Men af dem, som har fået mavesår, vil næsten alle blive helbredt, hvis Hp fjernes. Hvis man har mavesår og er smittet med Hp, skal man derfor have anti-Hp-behandling. Ellers har man meget stor risiko for at få gendannet mavesåret.

Helicobacter pylori er en meget modstandsdygtig bakterie. Det er vanskeligt at fjerne bakterien fra slimhinden i maven. I dag anvendes oftest tre slags medicin (trippelkur) samtidigt i en kur, som varer 7-14 dage.

Forskellige kure har vist sig virksomme. De fleste kure består af to typer antibiotika (som dræber bakterierne) og et kraftigt syredæmpende middel (en såkaldt protonpumpehæmmer). Ved at syren fjernes fra mavesækken under kuren, bliver bakterierne gjort mere sårbare for antibiotikaen, og behandlingen virker bedre.

Hvis man tager kuren som ordineret, er chancen for en vellykket behandling omkring 90 %. Det vil sige, at bakterien er helt fjernet. Desværre viser det sig, at hvis kuren ikke bliver taget efter forskrifterne, dvs. at man glemmer at tage nogle tabletter, eller at man undlader at følge instrukserne for behandlingen, så bliver successraten væsentligt lavere – måske kun halvdelen.

Bliver bakterien ikke fjernet, vil man – som nævnt ovenfor – med stor sandsynlighed få mavesår igen på et senere tidspunkt.

Anne B. Haaber 2019