Tidsbestilling onsdag kl. 13-18 og torsdag kl. 13-17 på: +45 72 13 60 00

Jægersborg Allé 14, 1. sal, 2920 Charlottenlund

Kronisk diarre

Hvad er kronisk diarre?
Kronisk diarre defineres som en tilstand der har varet mere end 3 uger, og hvor konsistensen er tynd med en øget afføringsfrekvens og volumen. Diarre kan være vandtynd, slimet, fedtet, blodig eller med pus. Diarre forekommer også som et symptom på anden sygdom.

Hvad er tarmens funktion?
Tarmens vigtigste funktion er at optage livsvigtige fødeemner og filtrere ufordøjelige fødeemner fra.
For at kunne optage og fordøje maden kræves en samspil mellem mange forskellige tarmsekreter. Dette foregår i tyndtarmen, mens de ufordøjelige fødeemner føres ned til tyktarmen. I tyktarmen genoptages visse tarmsekreter og væske således at afføringen bliver formet. På normal dansk mad vil der produceres ca. 200 g afføring i døgnet.

Hvorfor får man diarre?
Årsagerne til diarre er vidtrækkende, lige fra sygdomme i tarmen eller i bugspytkirtlen til medicin, stofskiftelidelser og colon irritabile.
En uddybende sygehistorie er derfor overordentlig vigtig. Ligeledes er det vigtigt om der er alarmsymptomer i form af vægttab, blodmangel, blod i afføringen, træthed, smerter eller feber.
Almindelige screeningsblodprøver og en nedre kikkertundersøgelse af tarmen (sigmoideoskopi) samt en laktosebelastning vil stille diagnosen i langt de fleste tilfælde.
Udredningen for kronisk diarre vil derfor være afhængig af hvilke ledsagesymptomer der i øvrigt er.
Totalt set er den hyppigste årsag til kronisk diarre er colon irritable.

Hvordan behandles diarre?
Behandlingen er afhængig af den udløsende årsag. Så hvis det er medicinen der er den udløsende årsag må man i samråd med sin læge, vælge et andet præparat. Er årsagen cøliaki er behandlingen glutenfri diæt. Hvis diagnosen er colon irritable kan man i perioder have behov for lette stoppemidler,- f.eks. tbl. Imodium 2 mg 1-2 tabletter 1-3 x daglig, eller forsøge med fiber tilskud som fx HUSK.