Tidsbestilling onsdag kl. 13-18 og torsdag kl. 13-17 på: +45 72 13 60 00

Jægersborg Allé 14, 1. sal, 2920 Charlottenlund

Laktoseintolerans

Hvad er laktoseintolerans?
Laktoseintolerans skyldes mangel på enzymet laktase i tyndtarmsslimhinden. Laktase nedbryder mælkesukker (laktose) i mindre dele, så det kan optages af tarmen.

Laktoseintolerans inddeles i en medfødt form som er meget sjælden. Her mangler laktase allerede fra fødslen.
Den erhvervede form er hyppig. Her er enzymet laktase til stede fra fødslen og de første leveår, men forsvinder så gradvist. I Danmark har ca. 5% af voksne danskere erhvervet laktoseintolerans, mens i andre befolkninger f.eks. afrikanere, kinesere, eskimoer, er den langt hyppigere. På verdensplan har ca. 50% erhvervet laktoseintolerans.
Man kan også have laktoseintolerans sekundært til sygdomme der skyldes skade på tarmens slimhinde. Når der sker skade på slimhinden, som det f.eks. ses ved glutenintolerans (cøliaki) eller efter en svær mave-tarminfektion kan enzymet laktase nogle gange midlertidig forsvinde, men gendannes når med slimhinden normaliseres i tyndtarmen.

Hvad er symptomerne på laktoseintolerans?
Hvis mælkesukkeret ikke optages, forsætter det uspaltet ned til tyktarmen, hvor det forbrændes af tarmbakterierne. Denne forbrænding fører til udvikling af luft, og det giver maverumlen og prutter. De klassiske symptomer er derudover kolikagtige smerter, diarre eller vekslende afføringsmønster, hvilket til forveksling kan minde om colon irritable.

Hvordan stilles diagnosen laktoseintolerans?
Højt indhold af laktose findes i flere mejeriprodukter, flødechokolade, færdigretter og i flere tabletter. Laktose findes i al mælk, ikke bare i komælk men også i gede- og fåremælk.
Man kan derfor selv forsøge med at holde sig fra disse produkter og se om symptomerne forsvinder. Ellers er den mest anvendte metode en laktosebelastning. Diagnosen kan også stilles ved en såkaldt hydrogen breath test, og i de senere år er det nogle steder muligt at lave en gentest.

Da mælk er så væsentlig og lettilgængelig en kalkkilde, er det derfor vigtigt, at mælk ikke udelukkes af diæten på et utilstrækkeligt grundlag. Derfor er korrekt diagnosticering væsentlig og det er vigtigt at forsøge med at indtage mælkeprodukter i mindre mængder eller få kalk på anden vis, f.eks. i berigede fødevarer.
Mange patienter tåler en mindre mængde mælkeprodukter, og da laktoseintolerans er en ufarlig tilstand, er det ikke skadeligt, hvis man ikke overholder diæten. Blot skal man være klar over, at man får symptomerne, når diæten brydes.
Man kan købe produkter der indeholder laktase i en syntestisk form, som man kan drysse på maden.

Er mælkeallergi det samme som laktoseintolerans?
Mælkeallergi skyldes en reaktion mod proteiner i mælk. Allergien er almindelig hos små børn, men de vokser ofte fra den. Prognosen er god, idet de fleste har vokset sig fra deres mælkeallergi ved 3-års alderen.
Ved mælkeallergi må alle former for mælk og mælkeprodukter udelukkes helt fra kosten. Dette gælder komælk, fåre- og gedemælk og produkter af disse. Til forskel er laktoseintolerans en mangel på et enzym, som behøves for at nedbryde laktose (mælkesukker) i tyndtarmen.