Tidsbestilling onsdag kl. 13-18 og torsdag kl. 13-17 på: +45 72 13 60 00

Jægersborg Allé 14, 1. sal, 2920 Charlottenlund

Forstoppelse

Hvad er forstoppelse?
Tarmfunktion og toiletvaner skifter fra person til person. For nogle er det normalt at gå på toilettet hver dag, mens andre kan have dage imellem. Ved forstoppelse er afføringerne er færre end vanligt (mindre end 3 ugentligt).

Hvordan er symptomerne på forstoppelse?
Færre toiletbesøg en vanligt med langvarig pressen ved toiletbesøg. Afføringen er sparsom, hård, og knoldet og med en fornemmelse af manglende tømning. Maven føles ofte udspilet og mange føler sig, især om aftenen som “en gravid I 8. måned”.

Hvad er årsagen til forstoppelse?
Årsagerne kan være mange, og nogle gange kan man ikke finde en umiddelbar forklaring.
• Manglende indtagelse af fiberholdige føde (grøntsager). Fibre gør afføringen lind og blød ved at holde på vandet.
• Utilstrækkelig og lav væskeindtagelse. Man bør tilstræbe at drikke op mod 2 liter varieret væske dagligt (vand, mælk, saft, te, kaffe).
• For lidt motion og manglende fysisk aktivitet i dagligdagen. Motion stimulerer tarmaktiviteten og fremmer transporten af tarmindhold (afføring – fæces) mod endetarmen.
• Stress og fysisk/psykisk ubehag kan bidrage til forstoppelse, formentlig ved en blanding af ovenstående faktorer.
• Graviditet på grund af tryk på tarmene fra livmoder og foster.
• Medicin kan give forstoppelse, såsom eksempelvis morfinlignende stoffer.
• Tidligere operationer i mave- og tarme kan give forstoppelse pga. arvæv og sammenvoksninger.
• Anden sygdom såsom for lavt stofskifte, sukkersyge, nyresygdom. Bindevævs- og neurologiske sygdomme kan ikke sjældent give forstoppelse. Hæmorroider og smerter i endetarmen eller øvrige mavetarmlidelser kan give afføringsbesvær.
• Svulster i tarmen

Hvordan undersøger man for og stiller diagnosen forstoppelse?
Det er vigtigt med en god beskrivelse af symptomerne og hvor længe de har varet. Man bør altid undersøges nærmere ved pludselige ændringer i afføringsmønsteret, blod i afføringen, vægttab eller blodmangel. Lægen vil foretage en fysisk undersøgelse blandt andet med at trykke og lytte på maven, og ofte supplere med en kikkertundersøgelse af tarmen sigmoideoskopi eller koloskopi. Lægen vil endvidere vurdere om der er tegn på anden sygdom, der kan forklare forstoppelsen.

Det er væsentligt at understrege, at det heldigvis er de færreste, som fejler noget alvorligt i tarmen.

Hvordan behandles forstoppelse?
• I lettere tilfælde bør man drikke varieret op til 2 liter dagligt.
• Spise regelmæssigt 3 måltider dagligt med overvejende grøntsager og frugt (for at få fibre nok), og samtidig spise mindre fedt og kød. Mellemmåltider bør også bestå af grøntsager eller frugt i stedet for kager eller slik. Fibertilskuddet kan evt. suppleres med ”HUSK”(fås bl.a. på Apoteket)
• Svesker, dadler, rosiner eller figner kan naturligt stimulere afføringen.
• Forstoppelse ved anden sygdom bedres som led i behandling af den grundlæggende sygdom.
• Man skal sørge for mere fysisk aktivitet i dagligdagen.
• Ved manglende effekt heraf kan man i kortere perioder benytte sig af afføringsmidler, som fx Magnesia eller Laktulose mikstur.
• Hvis afføringen sidder langt nede i tarmsystemet, dvs. afføringen er ophobet i endetarmen, er der oftest tale om endetarmsforstoppelse. I dette tilfælde kan man anvende afførringsmidler til indføring i endetarmen.

Hvordan er forløbet?
Forløbet af forstoppelse er generelt godartet, og mange gange går det over igen. Hvis der ikke er tale om, at en kræftsygdom ligger til grund for forstoppelsen, vil forstoppelsen ikke i sig selv disponere til udvikling af kræft.
Der kan imidlertid følge en række komplikationer til ubehandlet forstoppelse, såsom hæmorider, udposninger på tyktarmen (divertikler), sår i endetarmen, m.m.