Tidsbestilling onsdag kl. 13-18 og torsdag kl. 13-17 på: +45 72 13 60 00

Jægersborg Allé 14, 1. sal, 2920 Charlottenlund

Forstoppelse

Kronisk forstoppelse er en symptombaseret diagnose.

Hvad er forstoppelse?

Forstoppelse er træg, hård eller sjælden afføring. Problemet er omfattende blandt ældre mennesker og er hyppigere blandt kvinder end mænd.

  • 20 % af befolkningen har forstoppelse
  • 10 % bruger afføringsmidler

Hvad er tyktarmens funktion?

Tyktarmens største rolle er at få madklumpen fra tyndtarmen til at have den rigtige konsistens, og der suges ca. 90-95 % af vandindholdet ud af madklumpen fra tyndtarmen.

Tyktarmen er en direkte forlængelse af tyndtarmen. Den er næsten 1½ meter lang og dobbelt så tyk som tyndtarmen. Hvert døgn tager tyktarmen imod 1-2 liter bearbejdet føde og vand fra tyndtarmen. Madklumpen passerer langsomt tyktarmen i løbet af 12-70 timer og føres videre til endetarmen, som til sidst udstøder madklumpen som afføring.

Hvad er symptomerne på forstoppelse?

Symptomerne på forstoppelse er hård, træg afføring, og ofte følelsen af ikke at være helt tømt ud. Der er ofte ledsagesymptomer i form af mavesmerter, oppustethed og kvalme. Nogen har meget slim i afføringen. Mange beskriver, at afføringen lugter meget eller skifter farve af og til. Dette er ganske ufarligt

Kronisk forstoppelse har stor indflydelse på livskvaliteten og kan medføre til andre lidelser i tyktarm og endetarm så som udposninger (divertikler) og hæmorrider, rifter i endetarmen (anal rifter) mm

Hvad er skjult forstoppelse/forstoppelsesdiarre?

Forstoppelse/obstipation kan i sværere tilfælde føre til forstoppelses diaré og ufrivillig afføring, hvis afføringen bliver stenhård.

Tarmen kan udspiles i en sådan grad, at hverken endetarmen eller lukkemusklerne fungerer. Den stenhårde afføring kommer til at virke som en forhindring, hvorigennem der kun kan passere ildelugtende, sivende væske uden at der kommer rigtig afføring. Uvarslet kan der komme voldsom, vandig diaré iblandet små stenhårde klumper, som ikke kan styres.

Hvordan behandler man forstoppelse?

Der er den non farmakologisk behandling – dvs. livsstilsbehandling og den farmakologiske – dvs. medicinsk behandling.

Livsstilsbehandling

Fibre

25-35 g fibre pr dag i alt fra både fødevarer og supplerende fibertilskud i form af loppefrøskaller (HUSK/Sylliflor) anbefales som basisbehandling ved obstipation.

Effekten af fibre synes at være bedre, hvis der også sikres god væskeindtagelse på 1,5-2 liter pr dag. Halvdelen af patienter med obstipation oplever dog ikke komplet lindring af deres symptomer. Behandlingen skal forsøges i 4 uger, før man kan sige med sikkerhed, om der er nogen effekt eller ej. Nogle vil opleve forværring i oppustethed og/eller mavesmerter og så må behandlingen stoppe.

 Se evt. Fibre i kosten.

Væske

Øget væskeindtag alene har ingen påvist effekt mod forstoppelse hos patienter som ikke i forvejen er dehydrerede.

Øget væskeindtag forbedrer effekten af fiberindtag mod kronisk obstipation.

Motion

Motion og fysisk aktivitet stimulerer tarmens bevægelser. Effekten er mere udtalt ved løb end ved cykling.

Mindst 30 minutters daglig gang reducerer passagetiden gennem tyktarm og endetarm og forbedrer afføringsmønstret hos patienter med kronisk forstoppelse.

Afføringsvaner

Regelmæssighed, begrænset tidsforbrug og undgåelse af kraftig pressen er vanlige pragmatiske råd. Den stilling man indtager kan også have indflydelse på effektiviteten af proceduren.

Normalt praktiseres defækation siddende på et procelænstoilet. Sidder man i stedet på hug, afslappes musklen, vinkelen udrettes, og vægten af kroppen kan presses imod lårene og give mulighed for at påvirke tømningen.

Probiotika /mælkesyrebakterier

Probiotika er levende organismer, som regel bakterier – i særdeleshed mælkesyrebakterier. Formålet med at bruge probiotika er at forbedre balancen i mavetarm-kanalens bakteriesammensætning (bakterieflora), og derigennem at bedre tarmens funktion og fremme sundheden.

En systematisk gennemgang kunne imidlertid ikke vise dokumentation for anvendelse af probiotika mod obstipation.

Medicinsk behandling

Afføringsmidler

                      Osmotisk virkende (påvirker tarmindholdet)

Man starter med et billigt osmotisk virkende afføringsmiddel. Det vil sige et afføringsmiddel der gør afføringen blødere og får afføringen til at fylde mere hvorved tarmens bevægelser (peristaltik) øges. Her kan man fx forsøge med magnesia (tabletter) og movicol/moxalole/gangigen (pulver).

                      Peristaltikfremmende (stimulerer tarmbevægelserne)

Ved utilstrækkelig effekt kan skiftes til et peristaltikfremmende afføringsmiddel, dvs en direkte stimulation på tarmbevægelserne, og her kan benyttes fx toilax/dulcolax/perilax (tabletter eller klysma) eller laxoberal (dråber).

Sennesbælge fx Thea Bona te, består af de tørrede frugter af Cassia angustifolia. De aktive stoffer er sennes, som virker stimulerende på tarmen.

Yderligere effekt kan muligvis opnås ved kombinationsbehandling, men ikke inden for samme gruppe.

                      Lokalt virkende afføringsmidler (stimulere afføringstrangen)

Lokalt virkende afføringsmidler kaldes også endetarmsafføringsmidler, da de anvendes og virker direkte i endetarmen. De lokalt virkende endetarmsafføringsmidler bliver også kaldt klysma. De stimulerer endetarmens bevægelser, blødgør afføringen og fremkalder den refleks, der giver afføringstrang. 

                      Receptpligtig medicin

Er sjælden nødvendig og den terapeutiske effekt er kun ca 15%.

Der desværre en hårdnakket myte om, at tarmen bliver slap/doven ved langvarigt brug af afføringsmidler. Det er ikke tilfældet. Det er derimod vigtigt at fortsætte behandlingen med afføringsmidler selv når afføringen bliver normal, da afføringsmidlerne kun virker, når de tages. Nogle gange er forstoppelsen så svær, at der er brug for en udrensning for at få tarmen i gang igen (f.eks. ved mistanke om forstoppelsesdiare/overløbsdiare). I sådant tilfælde gives behandlingen af en læge.