Tidsbestilling onsdag kl. 13-18 og torsdag kl. 13-17 på: +45 72 13 60 00

Jægersborg Allé 14, 1. sal, 2920 Charlottenlund

Blod i afføringen

Hvad er blod i afføringen?
Blod i afføringen kan vise sig som frisk rød og dermed meget synlig, men hvis blodet kommer højere oppe fra vil det vise sig som klistret sort, tjæreagtigt og ildelugtende. Endelig kan der også være usynlig blod i afføringen.

Hvorfor får man blod i afføringen?
Blod i afføringen skal altid tages alvorligt og årsagen skal klarlægges.

Er der kummesprøjt med frisk blod eller frisk blod på toiletpapiret ved aftørring, er årsagerne højst sandsynlige hæmorroider eller en rift ved endetarmen.
Er der blod iblandet afføringen kan årsagen være svulster eller akut eller kronisk tarmbetændelse. I disse tilfælde er det vigtigt af få foretaget en kikkertundersøgelse af tarmen snarest mulig (sigmoideoskopi/koloskopi)

Hvordan behandles blod i afføringen?
Behandlingen er afhængig af årsagen.
Hæmorroider kan behandles med salve eller stikpiller, men i nogle tilfælde er en operation nødvendig.
Rift i endetarmen skyldes oftest forstoppelse hvorfor det er vigtigt at få behandlet dette. Ellers kan stikpiller og salve afhjælpe på generne.
Akut tarmbetændelse vil oftest vise sig ved diarre og feber og afføringsprøver vil vise hvilken bakterie det drejer sig om Behandlingen er antibiotika og væske.
Kronisk tarmbetændelse behandles langt overvejende medicinsk suppleret med indhældninger i tarmen.
Små og godartede svulster i tarmen fjernes ved kikkertundersøgelsen, ellers ved operation.